Røde, pink og sorte tomatsorter

lycopersicon esculentum

 

 

Isis Candy Cherry

Isis Candy Cherry

Drivhustomat (indeterminat) – 70 dage.

Rød og gul cherrytomat, som producerer mange tomater, helt indtil frosten sætter ind. Sød og kraftig frugtagtig smag. Har i den ene ende ofte streger som danner en stjerne i gult.

 

Matt's Wild Cherry

Drivhustomat (indeterminat) – 60 dage.

Små druetomater produceres i hobetal på denne kraftigvoksende plante, som stammer fra Mexico, hvor planten endnu gror vildt. En meget sunde plante, som klarer sig godt mod sygdomme og også klarer det ret godt på friland. De små meget søde tomater er tidligere klar end de fleste andre.

 

Rutger’s Tomato, Heirloom-sort

Drivhustomat (indeterminat) – 75 dage.

Denne store plante producerer et rigtigt stort afkast af store, flotte, røde tomater på cirka 200 gram. Da NASA sendte tomatfrø ud i rummet var det denne sort, som blev benyttet.

 

Stor Rød Cherrytomat (Large Red Cherry Tomato)

Drivhustomat (indeterminat) – 75 dage.

En klassisk stor, rød cherry-tomat - god til salater.

 

Tiny Tim Tomato

Tiny Tim Tomato

Busktomat (determinat) - 55 dage.

En lille plante perfekt til dyrkning i potter, fx i vindueskarmen eller på terrassen. Giver et flot afkast af røde cherrytomater.

 

Roma VFA Tomato

Busktomat (determinat) – 65-70 dage.

En enestående og sygdomsresistent sort, som producerer et flot afkast af aflange, røde blomme-formede tomater af mellemstørrelse. God smag, kødfuld og derfor velegnet til puré og ketchup.

 

Campbell’s 1327 VFA Tomat

Busktomat (determinat) – cirka 70 dage.

Fra USA. Udviklet af Campbell’s suppefabrik for over 50 år siden. Klarer sig godt under kølige forhold og er meget tidligt klar med store søde, røde tomater på cirka 200 gram. Kødfuld, ikke særlig saftig – bedst til puré, ketchup, henkogning. Resistens mod Verticillium, Fusarium og Alternaria, heraf VFA.

 

Heinz Tomato

Heinz 1350 VF :   Heinz 1439 VFA :

Busktomat (determinat) - 70 dage.

Stammer fra Ohio, USA og er udviklet i 1935 af folkene bag Heinz Ketchup. Planten producerer et rigtig flot afkast af blomme-formede, mellemstore kødfulde røde tomater. Perfekt sort til at lave puré og ketchup af.

 

åØåSiberian Early Red Tomato (Sibirskii ranospelii)

Busktomat (semi-determinat) – 65-75 dage.

En russisk sort fra Moskva-området, som sætter frugt i dårligt vejr. Giver et flot afkast af røde mellemstore tomater på 90-120 gram. Saftige tomater med en rigtig god smag for en tidlig tomat. Muligvis valg nummer 1 til en frilandstomat i Danmark…(?)


Speckled Siberian Tomato

Busktomat (determinat) – 65-75 dage.

Denne smukke tomat stammer fra det sydøstlige Rusland. Tomaterne har grønne fregner og vejer 45-70 gram per styk. En enestående tomat med en virkelig god smag.

 

Russian Carrot Tomato (Morkovnii)

Busktomat (determinat) – 65-75 dage.

Russisk sort, som producerer massevis af dybrøde saftige tomater på 50-100 gram. Bladene er specielle – form lidt i retning af gulerodsblade og med et skær af sølv. God sort til det kolde danske klima. Muligvis samme sort som i USA går under navnet ”Silvery Fir Tree”.


Kavalerovo Red Tomato (Krasnii pomidor)

Busktomat (semi-determinat) – 65-75 dage.

Denne smukke tomat stammer fra det sydøstlige Rusland. Giver et flot afkast af røde, saftige, mellemstore tomater på 110-150 gram per styk. Har en rigtig god tomatsmag for en tidlig sort.


Stupice Tomato

Busktomat (determinat) – 55 dage.

Den tidligste sort, som findes. Klarer sig godt på friland i Danmark – tåler frost ret godt. Stammer fra Tjekkiet. Tomaterne er lidt større end cherrytomater, men der er mange af dem og de er tidligt modne! Tomaterne er ikke blot søde, de har også megen smag af tomat. Et godt bud på en yndlingstomat!

 

Traveler Tomato (AKA. Arkansas Traveler)

[ Arkansas Traveler TOMATO  .16g ]

Drivhustomat (indeterminat) – 89 dage.

Fra USA 1971. En pink tomat – skyldes at tomaten ikke producerer det gule pigment. Tomaterne vejer cirka 175 gram og er meget velsmagende. En meget pålidelig sort, som klarer sig godt under nærmest alle forhold.

 

 

Moskvich

Drivhustomat (indeterminat) – cirka 70 dage.

Fik navn efter en korrespondent i det Østlige Sibirien i 1991. Planten er meget hårdfør og tåler lave temperaturer godt. De dybrøde tomater er mellemstore, har en rig smag og vejer normalt 110-170 gram.

 

Stor Rød Cherry-tomat

Drivhustomat (indeterminat) – 75 dage.

En klassisk rød cherry-tomat god til salater.

 

Sort Blommetomat

Drivhustomat (indeterminat) – 75-80 dage.

Denne blommetomat fra Rusland går også fejlagtigt under navnet “Li’l Russian Devil”. I Rusland hedder den “Czerno Liana”, hvilket betyder sort blommetomat. Planten er større end de fleste tomatplanter og producerer et rigtigt stort afkast af ovale blommetomater, som er 6-7 cm lange, meget saftige og har en dyb mahogni-farve. Smagen er rigtig god og kaldes af mange for ”gammeldags”. Da tomaterne har tykt skind, revner de ikke så let. God til tomatsauce, salater og snack. Sorten vil klare sig godt i et køligt klima og bliver ved med at danne tomater indtil frosten sætter ind. Også i et tørt klima skulle tomaten kunne klare sig. God til tørring.

 

Sort Tomat fra Krim

Drivhustomat (indeterminat) – 80 dage.

Planten på ca. 1,80 meter i højden producerer meget store afkast af mørke rødlig-sorte bøftomater. Tomaterne har en kraftig smag. De er røde indvendig og har grønne frø. Sorten stammer fra Sortehavs-regionen i Rusland. Rigtig god til salater og sandwich.