Ananaskirsebær (Physalis peruviana L.)

B/W sketch

 

Dyrket sort: Giant Cape Gooseberry (Baker Creek Heirloom Seeds 2005)

 

Tilhører natskygge-familien (solanaceae).

 

Ananaskirsebær

 

Synonymer.

Cape Gooseberry, Goldenberry, Husk Cherry, Peruvian Ground Cherry, Poha, Poha Berry.

 

Nært beslægtede arter.

Clammy Ground Cherry (Physalis heterophylla), Tomatillo (P. ixocarpa), Purple Ground Cherry (P. philadelphica), Strawberry Tomato (P. pruinosa), Ground Cherry, Husk Tomato (P. pubescens), Sticky Ground Cherry (P. viscosa). Der er betydelig forvirring i litteraturen hvad angår de forskellige arter. Hybrider mellem arterne er ligeledes kendte.

 

Fjernt slægtskab med:

Tomat (Lycopersicon lycopsersicum), Wonderberry (Solanum X burbankii), Naranjilla (S. quitoense), Garden Huckleberry (S. scabrum) og andre.

 

Oprindelse.

Stammer oprindeligt fra Brasilien, men tilpassede sig naturligt det peruvianske højland og bliver derfor indentificeret med denne region. Dyrket i England i 1774 og også kultiveret af de tidligere nybyggere ved Kap det Gode Håb før 1807. Efter introduktionen hertil blev planten hurtigt bragt til Australien, hvor den hurtigt spredte sig i naturen. Frø blev bragt til Hawaii før 1825 og planten har tilpasset sig klimaet på alle øerne og vokser vildt i højderne. Først for nylig har frugten fået opmærksomhed på det kontinentale USA.

 

Dyrkning.

Cape Gooseberry har sit naturlige udbredelsesområde i troperne, hvor planten lever som fler-årig. I temperede områder lever den som en en-årig. I Danmark forkultiveres ligesom med Tomatillo fra starten til midt i april. Det er vigtigt at planten ompottes i god tid, da den ellers vil gå i vækststandsning og ikke sætte ret megen frugt.

Udplantning kan efter afhærdning foregå når al fare for nattefrost er ovre – sidst i maj til først i juni.

Voksestedet bør være solrigt med læ, derimod synes ananaskirsebær at kunne lide en næringsfattig og sandet jord – for megen næring har vist sig at kunne hæmme blomstring og frugtsætning. Planten kan dog sagtens trives på en lerjord iblandet rigelige mængder velomsat kopost.

Sørg for støttepæle eller lign. Efterhånden som planten vokser til, fx lange bambuspinde. Sorten ”Giant” er kraftigtvoksende og bliver 1 m til 1,5 m høj og måler cirka 1 m i omfang. Planteafstand bør derfor ikke være mindre end 0,75 m.

Beskæring foretages efter behov; hvis planten vokser vildt kan man beskære, ellers er beskæring ikke nødvendig.

 

Efterhånden som frugterne modner, begynder de at falde til jorden, hvorefter de modner videre i deres papirs-lanterner. Frugten er fuldmoden og klar til at spise når den er skiftet fra grøn til gylden-orange – grønne, umodne frugter skulle være giftige for nogle mennesker!

 

Opbevaring og anvendelse af frugten.

Velmodnet frugt kan holde sig flere måneder på køl.

Spises i rå tilstand som en snack eller kan laves til en lækker marmelade.