Rødbede (beta vulgaris)

 

Dyrkningsvejledning:

 

Rødbede kan sås tidligere end det ofte er angivet på frøposen – rødbedens frønøgler spirer allerede ved 6° C, men det tager lang tid, så lang tid at det ofte vil kunne betale sig at vente til jordtemperaturen er 8-9° C - som regel vil det sagtens kunne lade sig gøre allerede i starten af maj… opvarm gerne såstedet 2-3 uger i forvejen med sort plastik og overdæk sefter såning med fiberdug.

Da rødbedens frønøgler fra naturens side er dækket af et spirehæmmende stof, er det en god idé at skylle frøene i koldt vand inden såning.

 

 

 

Sorter 2006

 

Rødbede, ”Tonda di Chioggia”: Smuk, flerfarvet, rund rødbede. Hvid og pink i cirkler skiftevis. Gammel italiensk sort. (Primafrø, DK)

 

Rødbede, ”Burpees Golden”: En gulkødet rødbede lanceret af det amerikanske frøfirma Burpee’s. Knoldene er orange-røde udvendig og bladene er lysegrønne. (Primafrø, DK).

 

Rødbede, ”Forono”: En dansk rødbede-sort, som er meget mørkerød/lilla, aflang og kan blive stor uden samtidig at blive træet. (The Organic Gardening Catalogue, UK).