Rucola (Eruca sativa)

 

Fra Wikipedia (Den frie encyklopædi):

Rucola eller arugula eller sennepskål er en grøntsag, der hovedsagligt bruges i salater. Videnskabeligt består den af 3 arter: Eruca sativa, Diplotaxis tenuifolia og Diplotaxis muralis. Herudover har den følgende salgsnavne: Rucola selvatica og Arugula sylvetta.

 

Almindelig Rucola er i modsætning til Vild Rucola et-årig i Danmark og går desuden hurtigere i blomst i løbet af sommeren. Både Almindelig Rucola og Vild Rucola tilhører de korsblomstrende grøntsager (kålfamilien), hvilket der skal tagens hensyn til i sædskiftet…

 

Kært barn har mange navne – Almindelig Rucola kaldes på engelsk Cultivated Rocket eller Arugula, mens Vild Rucola kaldes for Wild Rocket eller Wild Arugula.

Andre fantasifulde navne er Erugula, Roquette, Arucula m.fl…

 

Dyrkningsvejledninger:

 

Eliot Coleman, forfatter til ”Four Season Harvest”, anbefaler at man sår i rækker med 6 tommers (cirka 15 cm) afstand og med en tommes (2,54 cm) afstand mellem planterne i rækkerne. I hans have i zone 5 i Maine, USA vil september-såninger give friske blade til det bliver rigtig koldt. I Danmark (zone 7-8) har vi en lunere vinter, mens antallet af solskinstimer er lavere som følge af vores placering højere mod nord i forhold til Maine, som ligger på linje med Sydfrankrig. Dette vil give større opvarmning af drivhus og mistbænk, hvorfor det er svært umiddelbart at sammenligne. Mit bud er dog at temperaturen under dobbelt beskyttelse vil være relativ høj i Danmark, hvorfor jeg vil forsøge at følge Eliots arbejdsgang…

Hvornår man kan påbegynde forårssåninger er ligeledes svært og må afprøves i 2006… Eliot Coleman begynder såninger under beskyttelse i februar og høster de første blade sidst i februar.

Uden beskyttelse, altså direkte på friland, vil det formentlig være muligt at så fra

 

Camilla Plum anbefaler på Havenyt.dk at man sår sidst på efteråret. Planterne vil så spire frem senere på efteråret eller når omgivelserne er til det sidst i februar. Man bør så 1 gang om måneden for at sikre at der altid er friske blade til rådighed. Camilla angiver at maj-såninger man lader gå i blomst vil selvså og give nye planter i slutningen af november.

Sår man i starten af august vil det kølige efterårsvejr gøre at planterne ofte slet ikke går i blomst. Efterårssåede rækker vil i milde vintre klare sig og give blade i løbet af vinteren. Der skulle på baggrund af disse oplysninger fra Camilla Plum være god chance for at almindelig rucola kan klare sig ret godt under dobbelt beskyttelse vinteren igennem…

 

Havenyt.dk anbefaler følgende plante- og rækkeafstande for almindelig rucola: 30 cm’s afstand mellem rækker og 15-20 cm’s afstand mellem planterne i rækkerne. Dette må være slutafstande. Så tættere og tynd ud i god tid for at udnytte pladsen bedre.

 

 

Sorter og dyrkning 2006

 

Sky Rocket (eruca sativa)

 

Er fremselsket for at kombinere den almindelige rucolas hurtige vækst med den vilde rucolas smag og evne til at klare stress, dvs. den går senere i blomst end normalt. 25-30 dage fra såning til høst er nok for denne fantastiske sort. Bladene er aflange, afrundede som almindelig rucola, men har også savtakker som set hos vild rucola.

Frøkilde: Nicky’s Seeds, UK 2006.