Bønner - stangbønne og
dværgbønne (phaseolus vulgaris) |
Bønner kan forkultiveres fra starten af maj
og kan sås helt hen til midt i juli og stadig give godt udbytte, hvis vejret
tillader det sidst i september / først i oktober… Artikler fra Havenyt.dk |
Stangbønner Dyrkningsvejledning Stangbønner er typisk længere tid om at
frembringe spiseklare bønner, forkultivering kan derfor være en fordel – også
hvis man blot ønsker en tidligere og længere høstperiode… En fordel ved
forkultivering er endvidere at planterne får en god start, eftersom de spirer
ved en høj temperatur, en lav spiringstemperatur kan give svækkede planter,
som aldrig rigtig kommer til at vokse godt. Start med forkultivering ved at så i små
potter i starten af maj. Efter afhærdning plantes ud sidst i maj eller i
starten af juni. Der kan plantes på mange måder, men vigtigt er det at
stangbønner har noget at vokse op ad, fx bambus, tonkinstokke eller
hasselgrene af 2-3 meters længde er glimrende, efter de er sat i jorden bør
de være godt 2½ meter lange. Plantemønstre ”Wig-wam”: 4 stokke/grene danner et
indianertelt ved at de bindes sammen i toppen. Plant 2-3 bønner ved hver
stang. Afstand mellem wig-wams kan være 1 meter. Mellem wig-wams kan der kan
plantes vintersquash, melon, vandmelon, således at der laves et blandingsbed.
Skal man lave et rigtigt ”indianerbed” kan det fuldendes ved at man i god tid
har sået majs, som stangbønner kan bruge til at klatre op ad… I så fald bør
stangbønnerne forkultiveres og plantes ud midt i juli… Det kan være svært at
få majsen høj nok… ”Lige række”: 45 cm mellem hvert stang-par,
3 bønner ved hver stang. Jordforhold Jorden der plantes i skal være let og
dybmuldet, men ikke nødvendigvis specielt næringsrig/kvælstofholdig, idet
bønner efter kort tid selv er gødningsfabrik i form af knolde på rødderne der
kaldes ribozhomer, som er i stand til at opfange kvælstof fra luften. Der bør
ikke gødes efter såning/plantning. Det er en god idé at så bønner forud for
en kvælstofelskende afgrøde – om efteråret klippes bønneplanterne over ved
jorden og der vil være gødning i jorden til næste afgrøde. Vand skal bønner have
nok af, selvom de ikke sætter pris på køligt og regnfuldt vejr, de trives
bedst i de varmeste somre. Her må der vandes i tørre perioder, særligt
vigtigt er det i tiden hvor blomsterne dannes. Knibning Når planterne har nået toppen af stokkene/grenene
knibes de eller klippes over i godt 2½ meters højde, hvorefter de vil lave
længere sideskud og blive mere tætte. Der skal høstes regelmæssigt for at man kan
få en lang høst – dannes der for store bælge, måske endda med modnende frø,
vil planten stoppe med at lave nye blomster og dermed nye bønner. Til frøhøst udvælges en hel plante,
som der ikke høstes på – det sikrer at planten når at afmodne frøene
ordentligt inden frosten sætter ind. Når bælgene er ved at være indtørret,
tages de af planten og eftertørrer et varmt og tørt sted. Et par uger efter
kan frøene tages ud af bælgene og kommes i lufttætte frøposer. |
SORTER AF STANGBØNNER |
”Cobra” (grøn, rund) Mellemtidlig sort. Runde, glatte,
mellemgrønne bælge på cirka 18 cm. Blomsterne er røde, frøene er sorte. Sygdomsresistens: resistens over for
bønnemosaikvirus (CBMV)??? Frøkilde: 2006 Thompson & Morgan, UK.
2007 egen produktion. |
”Blauhilde” (lilla, rund) Middeltidlig sort. Rundovale, glatte,
mørkelilla bælge på op til 27 cm. Blomsterne er lyslilla, frøene er ?. N.B.:
bælgene bliver grønne ved kogning. Sygdomsresistens: resistens over for
bønnemosaikvirus (CBMV). Frøkilde: 2009... Bingenheimer Saatgut? |
”Neckargold” (gul,
rund) Middeltidlig. Runde glatte, mørkegule, 23-25
cm lange. Sygdomsresistens: resistens over for
bønnemosaikvirus (CBMV). Frøkilde: 2009... Bingenheimer Saatgut? |
”Goldfield” (gul,
flad) Tidlig. Flade, lysegule bælge på op til 25
cm. Sygdomsresistens: resistens over for
bønnemosaikvirus (CBMV). Frøkilde: 2007 Thompson & Morgan, UK.
2008 egen produktion..? |
”Sun Bright” (grøn, flad - PRALBØNNE!) Pralbønne med gyldent, limegrønt løv og
orangerøde blomster. Meget dekorativ bønne med spiselige bælge,
som er lidt grove, men smager rigtig godt. Bælgene bliver Frøkilde: 2005 Thompson & Morgan, UK.
2006 egen produktion. 2008 egen produktion..? |
”Celina’s Flat Wide” (grøn, flad) Middelsen?. Mellemkraftig vækst. Flade, grønne
bælge på op til ?? cm. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Beans & Herbs, UK. |
”Kew Blue” (lilla, rund) Middelsen?. Meget kraftig vækst. Runde, mørkelilla
bælge på op til ?? cm. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Beans & Herbs, UK. |
”Blue Queen” (lilla, flad) Middelsen?. Mellemkraftig vækst? Flade, mørkelilla
bælge på op til 18 cm. Pink blomster. Ingen ribber, ej heller som ret store. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Beans & Herbs, UK. |
”Dinah’s Climbing Blue” (lilla, rund) Middelsen?. Kraftig vækst. Runde, lilla
bælge på op til ?? cm. Sprøde bælge holder formen godt. Dekorativ plante. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Beans & Herbs, UK. |
”Barlotta di Fuoco” (Lingua di Fuoco?) Betyder ”Ildtunge”. Kan både bruges som
friske bælge eller modne bønner. Hver bælg indeholder cirka 7 hvide bønner
med mørkelilla aftegninger. Frøkilde: 2005 The Organic Gardening Catalogue, 2008 egen produktion..? |
”Borlotto Sanguino 2” (borlotto) Betyder ”blodig”. En tidlig og produktiv borlotto-sort.
Bælgene indeholder 7-8 bønner, som er cremefarvede med rødt. |
SORTER AF BUSKBØNNER |
”Hildora” (gul, rund) Middeltidlig. Runde glatte, mørkegule, 18-20
cm lange. Sygdomsresistens: resistens over for
bønnemosaikvirus (CBMV). Frøkilde: Runåbergs Fröer, SE 2008. |
”Opera” (grøn, rund) Tidlig. Rundovale, glatte, mørkegrønne,
10-12 cm lange. Opret, åben væksthabitus, så bælgene er lette at høste. Sygdomsresistens: resistens over for
bønnemosaikvirus (CBMV), Halo Blight, Anthracnose, Botrytis. Frøkilde: 2007 Thompson & Morgan, UK.
2008 egen produktion..? |
”Boston” (grøn, rund) Tidlig. Rundovale, glatte, mørkegrønne,
10-12 cm lange. Opret, åben væksthabitus, så bælgene er lette at høste. Sygdomsresistens: resistens over for
bønnemosaikvirus (CBMV), Halo Blight, Anthracnose, Botrytis. Frøkilde: 2007 Thompson & Morgan, UK.
2008 egen produktion..? |
”Mr. Brook’s Blue Bean” (lilla, flad) Middelsen?. Mellemkraftig vækst? Flade, mørkelilla
bælge på op til 18 cm. Pink blomster og mørke blade. Ingen ribber, ej heller
som ret store. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Beans & Herbs, UK. |
”Shrokostruczkovnia” (grøn, flad) Tidlig. Mellemkraftig vækst? Flade, mellemgrønne
bælge på op til ?? cm. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Beans & Herbs, UK. |
”State Half-Runner” (grøn, rund) 60 dage, middeltidlig. Planter på 90 cm
kræver ingen støtte! Op til 9 cm store grønne bælge, som har en meget kraftig
smag. Fra West Virginia University. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Baker Creek Heirloom Seeds. |
”Roma II” (grøn, flad) 55 dage, tidlig. 14-16 cm lange, flade,
grønne bælge, som har en kraftig smag. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Baker Creek Heirloom Seeds. |
”Jacob’s Cattle” (grøn, rund) Tidlig. En gammel sort fra New England.
Frøene er spættet i hvid og mørkerød, nærmest som kvæg… Traditionelt brugt som tørrebønne, men hele
bælgen er også god til frisk brug. Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Baker Creek Heirloom Seeds. |
”Molly Frazier’s White Cutshort” (grøn,
rund) 60 dage, middeltidlig? Kompakte planter med grønne
bælge, som skulle have en meget bedre smag end mange moderne sorter… Sygdomsresistens: ingen kendte. Frøkilde: 2007 Baker Creek Heirloom Seeds. |
”Mont d’Or” (gul, rund) Frøkilde: 2007 Runåbergs Fröer, SE. |
”Royal Burgundy” (rødlilla, rund) Lilla bælge. Stærke, oprette planter holder
bælgene fra jorden. God spiring og trives godt under lidt kølige forhold. Frøkilde: 2007 McKenzie Seeds via
Eseeds.com, UK. |
”Purple King” (lilla, rund) Frøkilde: 2006 Seeds of Italy, UK. |
”Borlotto Lingua di Fuoco” (borlotto) 50-60 cm høje planter. Bælgene indeholder
hver 4-6 store kødfulde cremefarvede med rødt bønner. En tørre-bønne som også
kan bruges som frisk eller fryses. Frøkilde: 2006
Seeds of Italy, UK. |