Basilikum (Ocimum basilicum)

 

Dyrkningslogbog 2008

Dyrkningslogbog 2007

Dyrkningslogbog 2006

 

Der findes både sorter som er egnede til dyrkning som flerårige planter og sorter som kun egner sig til dyrkning som etårige, dvs. fra frø hvert forår/sommer.

For en tidligere høst, forkultiveres i vindueskarmen allerede fra april/maj. Knib planten over andet bladsæt, når det fremkommer, når planten er 6-7 cm høj, så bliver planten mere busket. Basilikum blomstrer efter et bestemt antal forgreninger (nodier), som er sortsbestemt. Det gælder derfor om at fjerne dele af busken konstant, så den ikke når at udvikle nok nodier til at blomstre. Fjern højst halvdelen af planten ad gangen og fjern altid stængler med blade, ikke kun bladene.

 

Basilikum trives som solitær plante, dvs den bør stå alene og ikke plantet sammen med en masse andre basilikumplanter, som man ser det i de potter man kan købe i supermarkeder.

Basilikum skal have læ, vand, varme og sol – på friland er især læ vigtigt.

 

Kan dyrkes året rundt i vindueskarmen – dog med blandet held når lyset om vinteren bliver for svagt.

Sås fra februar-marts ved 15-18° C, og ikke under 13°.

 

Dyrkningsvejledning fra Havenyt.dk:

 

Basilikum

 

Basilikum på friland

 

 

 

Sorter

 

Mrs. Burns’ Lemonbasil (købt som Zitronenbasilikum, Grossblättrig)

Nodie-blomstring: 8 (et-årig, lys-rosa blomster)

Plantestørrelse: 70 cm høj, 30 cm bred.

Stammer fra USA. En citron-basilikum med store blade, som egner sig ganske godt for dyrkning på friland på et beskyttet voksested. Fantastisk citron-aroma med toner i retning af bergamot og appelsin.

Rühlemanns, BRD 2005.

 

Zyprisches Strauchbasilikum

Nodie-blomstring: ? (et-årig, lys-rosa blomster)

Plantestørrelse: 100 cm høj, 30 cm bred.

Stammer fra Cypern. En strå-basilikum – således betegnet da sorten udvikler lange røde blomsterstængler længe før blomstring. Meget sent blomstrende og derfor derfor glimrende hvis man ønsker en fortløbende bladhøst.

Har mellemstore ret tykke lysegrønne blade med en smag som kan betegnes som en pebret, typisk og meget ren pesto-aroma.

Rühlemanns, BRD 2005.

 

Genovese Special Select

Nodie-blomstring: 7 (et-årig, lys-rosa blomster)

Plantestørrelse: 70 cm høj, 25 cm bred.

En italiensk sort, som er en forbedret udgave af den klassiske Genovese-basilikum, idet vi her har en fusarium-tolerant udgave. Fusarium oxysporum er en svampesygdom som kan ødelægge basilikum-planter totalt. Store blade uden spor af mint-smag.

Rühlemanns, BRD 2005.

 

Ararat

Nodie-blomstring: 8-9 (et-årig, ? blomster)

Plantestørrelse: 60 cm høj, 20 cm bred.

Mørkegrønne blade med lilla aftegninger. Sød smag med et hint af lakrids.

Fra Nicky’s Seeds, UK 2006.

 

Holy Basil Green (a.k.a. Tulsi)

Nodie-blomstring: ? (et-årig, lys-rosa blomster)

Plantestørrelse: 60 cm høj, 30 cm bred.

Hellig basilikum fra Indien som tilskrives mange medicinske virkninger, bl.a. styrkelse af immunforsvaret, forbedring af stofskiftet og som hjælp mod stress og mentale spændinger. Bruges meget til te i Indien.

Kraftig aroma.

Nicky’s Seeds, UK 2006.

 

Cinnamon Basil (a.k.a. Mexikanisches Gewürzbasilikum)

Nodie-blomstring: 7 (et-årig, lys-rosa blomster)

Plantestørrelse: 60 cm høj, 25 cm bred.

Basilikum med røde blomsterstængler og rosa blomster.

Bladene er lysegrønne og har en sød, intensiv aroma, som minder om kanel.

En af de mere robuste sorter blandt de mere eksotiske.

Nicky’s Seeds, UK 2006.

 

Yiotis

Nodie-blomstring: ? (et-årig, ? blomster)

Plantestørrelse: 30 cm høj, 20 cm bred.

Kompakt sort med små, meget tykkødede, højaromatiske turkisgrønne blade.

Meget sentblomstrende, sidst i september, hvorfor der hele tiden vil være friske blade ved hånden.

Velegnet til dyrkning i lys vindueskarm.

Frøkilde: Primafrø, DK 2006.

 

Blue Spice, Ocimum “Blue Spice”

Aroma: krydret med vanilleagtig undertone, skulle derfor passe godt til desserter, men også retter hvor normal basilikum bruges.

Nodie-blomstring: ?

1-årig

Blomster: lys-lilla på mørkviolette stængler.

Plantestørrelse: 40 cm høj, 30 cm bred.

En ny robust sort, som er fremkommet ved krydsning af en rødbladet basilikum med en citronbasilikum.

Rühlemanns, BRD 2007.

 

Réunion, Ocimum basilicum

Aroma: krydret med vanilleagtig undertone, skulle derfor passe godt til desserter, men også retter hvor normal basilikum bruges.

Nodie-blomstring: ?

Flerårig – under rette betingelser-

Blomster: cremehvide på mørkviolette stængler.

Plantestørrelse: 60 cm høj, 30 cm bred.

Stammer fra den franske koloni-ø Réunion. Interessant aroma som ligger et sted mellem Mexicansk basilikum (Cinnamon Basil) og Anisbasilikum (Fx Ararat).

Rühlemanns, BRD 2007.

 

Vild basilikum, Ocimum canum

Synonymer: Sri tulsi, Tulasi, Meng Luk.

Aroma: kraftig ”piment-aroma”, som er kendetegnende for den klassiske basilikum. Passes særlig godt til varme retter, som fx pastasauce, men også god til pesto.

Udmærkelser: robust/sund, letdyrkelig, kraftig aroma

Nodie-blomstring: 6

Flerårig – under rette betingelser-

Blomster: rosa på mørkviolette stængler.

Plantestørrelse: 60 cm høj, 25 cm bred.

Beskrivelse: Er en af de tre hellige Tulsi-basilikum sammen med Indisk basilikum og Ostindisk (træ)basilikum.

Rühlemanns, BRD 2007.

 

Ny Guinea, Ocimum species

Synonymer:

Aroma: anis (lakrids).

Udmærkelser: dekorativ plante, speciel aroma.

Nodie-blomstring: ?

Flerårig – under rette betingelser.

Blomster: rosa på mørkviolette stængler.

Plantestørrelse: 60 cm høj, 40 cm bred.

Beskrivelse: Er med sine rød/grøn-marmorerede blade en meget smuk plante, som minder lidt om African Blue.

Rühlemanns, BRD 2007.

 

Peruansk Basilikum, Ocimum micranthemum

Synonymer:

Aroma: mynte-agtig.

Udmærkelser: dekorativ lille plante med smalle, grønne, let takkede blade og små, uanselige hvide blomster.

Nodie-blomstring: 6

1-årig

Blomster: små, hvide på grønne stængler.

Plantestørrelse: 40 cm høj, 25 cm bred.

Beskrivelse: benyttes i køkkenet såvel som medicinsk som snustobak mod næseparasitter i Peru.

Rühlemanns, BRD 2007.

 

Osmin, Ocimum basilicum

Synonymer:

Aroma: let (brænde)nælde-agtig aroma.

Udmærkelser: dekorativ plante, den mørkest rød-lilla af alle.

Nodie-blomstring: 7

1-årig

Blomster: lysrosa på mørkviolette stængler.

Plantestørrelse: 60 cm høj, 20 cm bred.

Beskrivelse: Er med sine dyblilla blade en flot plante, som er god til at lave farvespil med.

Rühlemanns, BRD 2007.

 

Provence basilikum, Ocimum basilicum

Synonymer: Basilic de Provence

Aroma: klassisk.

Udmærkelser: kompakt vækst med større blade end hos de græske dværg-sorter.

Nodie-blomstring: ?

Fler-årig – under rette betingelser.

Blomster: hvide på grønne stængler.

Plantestørrelse: 50 cm høj, 40 cm bred.

Beskrivelse: Stammer som navnet antyder fra det sydlige Frankrig. Har sin berettigelse pga den gode, klassiske smag og en pæn størrelse blade på en tæt, kompakt plante.

Rühlemanns, BRD 2007.